Tømreren i Rørvig Aps

 


 Du er her : Forsiden / Tømrer / Tilbygning 

Til- og ombygning

42 m² stor tilbygning udført med loft til kip, beklædt indvendigt med hvidlakerede profilbrædder og udvendigt med trykimprægnerede brædder som eksisterende hus. Taget er sorte B6 bølgeeternitplader med grå tagrender i plast. De hvid- og rødmalede døre og vinduer matcher dem i det eksisterende hus. Der er lagt svømmende gulv (hvidolieret ask) i både tilbygning og eksisterende hus. Til slut blev der opsat nye køkkenelementer med hvidmalede låger og sokkel i kirsebærfinér samt nye bordplader i massivt kirsebærtræ.

Tilbygning

45 m² tilbygning samt 24 m² udhus udført som ”Bulhus” i afbarket cyprestræ. Opbygget med fag som bindingsværk med falsede stolper. Fagene blev fremstillet på firmaets værksted for derefter at blive monteret på stedet. På tagene er lagt 2 lag tagpap med listedækning. De hvidmalede døre og vinduer er fremstillet på firmaets værksted.